Aalborg Kongres & Kultur Center
Baggrund: Aalborg Kongres og Kultur Center ønskede et website med meget liv, da de I flere år havde levet med et ganske statisk website, hvor deres brugere risikerede at fare vild i deres søgen efter at købe billetter. Løsningen er i 2009 flyttet fra Tangora til Umbraco CMS.
Løsning: OCC har udviklet et nyt website til Aalborg Kongres og Kultur Center, som har fået et væld af nye funktioner. I forbindelse med et stort fokus på en sammensmeltning af liv og brugervenlighed, blev det besluttet at trække arrangementerne frem i lyset, og på denne måde gøre det let for brugerne hurtigt at skaffe sig billet til det ønskede arrangement.
Hele løsningen er blevet særdeles søgevenlig, og webadministrator har fået lettet sine opgaver betragteligt fx hvad angår vedligeholdelse af arrangementskalenderen. Løsningen indeholder ikke blot AKKCs website, men også et specifikt presseforum, sponsorsite og flere kampagnesites til fx Danfish, Polarfish, Aalborg Operafestival og Eros Ramazzotti.

