Tekstforfatning

Den rette tekst kan være med til at differentiere jer fra jeres konkurrenter ved at sikre jer en stærk kommunikation, som flytter holdninger og skaber værdi. Uanset hvilke mediekanaler, I vælger til jeres kommunikation, handler det om at markere sig med tekst, der fanger målgruppen, leverer budskabet og afspejler jeres virksomheds identitet.

Udformningen af tekstmateriale til jeres digitale løsninger er på flere måder anderledes end tekstforfatning til analoge kanaler. Det skal tages in mente, at brugerne på jeres website oftest skimmer og udvælger, når de læser teksten, og der er derfor endnu større krav til at vække og fastholde deres interesse.  Ved ikke at undervurdere det skrevne ord, men i stedet lade design, teknik og tekst gå op i en højere enhed opnår I et sikkert løft til jeres troværdighed.